SPECIALFREMSTILLEDE COATEDE DAMASKDUGE TIL PROFESSIONEL BRUG

Med specialfremstillede coatede damaskduge tilbydes din virksomhed en besparelse, som du kan aflæse direkte på virksomhedens bundlinje med det samme.

Du opnår besparelsen allerede fra den første dag, hvor du begynder at bruge vores coatede damask duge.

Effektivitet og omkostningsoptimering er et vigtigt punkt på din daglige agenda, lige meget om du er hotelejer, ejer/bestyrer af en restaurant eller en café. Det samme gælder hvis du er indkøbsansvarlig på et konferencecenter eller arbejder inden for det offentlige på et plejehjem/en anden institution, hvor der dagligt anvendes duge.

DAMASKDUGENS MANGE FORDELE

I modsætning til voksdugen har damaskdugen et langt smukkere udseende, og så er den som sagt bomuldsvævet og minder om en stofdug i sit ”look & feel”.

Den akryl fri PVC coating betyder, at dugene kan modstå de fleste former for mad og væsker som vin, kaffe, sauce, øl mv. Damask dugen fungerer som en voksdug, og behøver kun yderst sjældent at blive skiftet.

Dette giver ikke bare en stor frihed og fleksibilitet for personalet, der fremover ikke længere behøver at bruge tid på at følge op på lagerbeholdningen af rene duge, på at holde regnskab med hvor mange linned duge der sendes til vaskeriet osv. Hele den procedure der normalt finder sted i forbindelse med denne arbejdsgang kan afskaffes.

Dugene kan – hvis det en enkelt gang skulle være nødvendigt – vaskes ved 40%. Der kan bruges en mild, skånsom og parfumefri sæbe til dette formål. De tørrer nemt og kan derefter stryges på bagsiden (bomuldssiden).

Eftersom dugene IKKE kræver vask i det daglige, kan der både spares mange penge samtidig med, at man skåner miljøet.

nappe-mille-pensees-chartreuse

KVALITETSDUGE FRA VERDENS ÆLDSTE DAMASKVÆVERI

De coatede damask duge fremstilles på verdens ældste damask væveri Garnier-Thiebaut i Frankrig.

Her har man i mere end 180 år udviklet og produceret specialfremstillede damask duge, servietter mv. i smukke designs og mønstre til nogle af verdens mest velrenommerede hoteller og restauranter.

Virksomheden er kendt for at fremstille skræddersyede kvalitetsprodukter direkte efter kundernes individuelle behov.

Leveringssikkerhed, stor kundetilfredshed, høj kvalitet og innovation er andre vigtige parametre, som virksomheden er kendt for over hele verden.